I den første fri grundlov af 1849 blev der givet et løfte om at få økonomien liberaliseret, så det var lovens formål at åbne alle erhverv for enhver og afskaffe håndværkslavene og dermed indføre fri næring.
Fra middelalderen havde købstæderne haft eneret på handel med varer fra landdistrikterne. Derfor måtte bønderne kun sætte deres varer til salg på bestemte dage, torvedagene. Disse rettigheder forsvandt nu næsten. Købstæderne fastholdt en fordel, nemlig de såkaldte læbælter. Butikker kunne ikke etableres, hvis de lå inden for af godt 10 km fra en købstad.
Med næringsloven kunne man få næringsbevis, så man frit kunne drive engros-, købmands- eller detailhandel.
Købmandshandel omfattede al slags handel i stort og småt, dog ikke medicinalvarer. Udskænkning var heller ikke tilladt.
Detailhandlerne fik lov til at opkøbe varer (med visse begrænsninger) på landet, bringe dem til byen og sælge dem der.
Loven blev helt gennemført i 1862.
Vil du vide mere, kan du ved henvendelse få udlevet et INFO-ark om ham i museets butik.