Jernbanen

Jernbanen bestod af 2 selvstændige selskaber: Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane (FFJ – Aalborg Amt) og Thisted-Fjerritslev Jernbane (TFJ – Thisted Amt).

FFJ åbnedes 19. marts 1897, og TFJ blev indviet den 18. november 1904.

Der var tale om en bane med mange svingninger. Det skyldtes både landskabet og hensynet til kundeunderlaget. Folk flest boede i de små landsbyer.

Det blev imidlertid de store fragtmængder, der holdt gang i trafikken, indtil jernbanen blev overhalet indenom af lastbilerne. Den 1. april 1969 lukkede de 2 baner.

Vil du vide mere, kan du ved henvendelse få udlevet et INFO-ark om jernbanerne i museets butik.