Historien om Bryggerfamilien Kjeldgaard

Historien om P. Kjeldgaards Bryggeri i Fjerritslev går tilbage til 1885. Dengang lå bryggeriet på den anden side af gaden, hvor der i dag er isenkramforretning.

Her i nuværende Søndergade 4 havde en af byens pionérer, Niels Borup, nogle år tidligere etableret et såkaldt maltgøreri – altså et sted, hvor man lavede malt af byg som en af hovedingredienserne til fremstilling af øl.

Niels Borup fik kontakt med en brygger, polskfødte Peter Bauer fra Viborg, og i 1885 etablerede Bauer bryggeriet »Fremad« i lejede lokaler i forbindelse med Borups maltgøreri.

Samarbejdet varede dog kun i to år, før Bauer valgte at flytte igen, og i stedet kom ungkarl Peder Kjeldgaard Andersen – kaldet Per Kjeldgaard – ind i billedet. Han var født i 1859 og opvokset i Manstrup sydøst for Fjerritslev, og forinden havde han lært at lave malt hos en bonde i Aggersborg ved Limfjorden. Nu blev den unge P. Kjeldgaard undervist i ølfremstillingens ædle kunst, inden Bauer forlod Fjerritslev.

Derfor er 1887 det officielle årstal på starten af P. Kjeldgaards Bryggeri.

Efter et års tid ansatte P. Kjeldgaard Kirsten Kathrine Olsen – kaldet Kathrine eller blot Trine – som husbestyrerinde. Hun var født 1863 i Skræm øst for Fjerritslev. De to unge mennesker faldt hurtigt for hinanden og blev gift i 1889. Samme år blev Kathrines kun 14-årige bror Lars Olsen ansat på bryggeriet.

I 1890 fik det nygifte bryggerpar deres førstefødte, en datter, som blev kaldt op efter moderen, men i daglig tale altid blot kaldt Kirsten. To år senere fulgte sønnen Anders.

I 1893 skiftede bygningerne i Søndergade 4 imidlertid ejer. Og da der efter nogle få år opstod nogle uoverensstemmelser mellem ejer og lejer, blev Kjeldgaard sagt op og måtte til at se sig om efter noget andet at brygge og bo i.

Han fik så en aftale med byens postmester om at købe en byggegrund ved siden af det daværende posthus i Østergade. Postmesteren forlangte 7.000 kroner for grunden, som havde byens bedste beliggenhed lidt midt i byens hjerte.

Da P. Kjeldgaard havde skaffet sig de nødvendige kautionister for at kunne låne pengene, tog han kontakt til lokale håndværksmestre for at få opført sit nye ambitiøse ølbryggeri.

Det blev da også et temmelig udsædvanligt byggeri i både omfang og udseende. Forhuset med privatboligen ud mod Østergade blev opført med både kælder, stueetage, 1. sal og loftsrum under taget, og aldrig før havde man set en toetagers bygning på hele strækningen mellem Aalborg og Thisted.

Det nye bryggeri kostede P. Kjeldgaard den nette sum af 50.000 kroner, og med så stort et beløb var der mange kloge folk, der mente, at han nok snart ville gå fallit. Sådan gik det heldigvis ikke – tværimod!

Bryggergaarden var et håndværksmæssigt svendestykke fra øverst til nederst. Hver en pind i trækonstruktionen var hugget ud i hånden i rød pommersk fyr og samlet uden søm og skruer. Tilsvarende var selve murværket også en pryd i gadebilledet. Stilen er national-romantik, som var udbredt i årene efter tabet af Sønderjylland i 1864 og blandt andet var karakteriseret ved smukke friser rundt om vinduer og ved etageadskillelser.

Da datteren Kirsten Kjeldgaard fyldte syv år 12. juli 1897, fik hun og hendes fødselsdagsgæster lov til at lege på byggepladsen, og i løbet af efteråret flyttede familien ind i husets mange rum lidt efter lidt. En del af forhuset – herunder det store butikslokale ud mod Østergade – blev helt fra starten og op gennem årtierne udlejet til andre erhvervsdrivende.

Først i 1898 stod P. Kjeldgaards nye bryggeri helt færdigt med den høje og lange produktionsbygning bagud langs Nørregade. Det markante bygningskompleks vakte berettiget opsigt på hele egnen, og efterhånden som P. Kjeldgaard fik slået sit navn fast som en dygtig og pålidelig erhvervsdrivende, voksede bryggerfamiliens velstand og status som en af del af det bedre borgerskab i Fjerritslev.

Produktionen af hvidtøl voksede år for år, samtidig med at P. Kjeldgaard havde en kontrakt med Ny Carlsberg om aftapning af bajersk øl, som blev bragt til Aggersund med skib og herfra med vogn til Fjerritslev.

Sønnen Anders voksede til. Han var en lovende ung mand, og P. Kjeldgaard havde store ambitioner om, at han skulle have en rigtig faguddannelse som brygger – og ikke blot være delvis selvlært som han selv. Derfor kom han i lære på et apotek for at lære om de forskellige kemiske og biologiske processer, der også blev anvendt ved ølbrygning.

Imidlertid blev Anders syg af tuberkulose, og efter to års ophold på Vejlefjord Sanatorium måtte han i 1912 bukke under for sygdommen, kun 20 år gammel.

Datteren Kirsten var efter sin eksamen fra Fjerritslev Realskole rejst til København for at lære maskinskrivning og stenografi. Hun fik også job på et kontor, men måtte i 1912 vende hjem på grund af broderens alvorlige sygdom.

Det var et hårdt slag for familien Kjeldgaard at miste sønnen i så ung en alder. Selv havde P. Kjeldgaard også problemer med helbredet. Han led af astma og var ligeledes indlagt på sanatorium flere gange. I 1919 døde han i en alder af 60 år, og hustruen Kathrine Kjeldgaard måtte nu videreføre ølbryggeriet med sin bror Lars Olsen – kaldet onkel La’s – som brygmester og førstemand.

Kathrine Kjeldgaard var med ét blevet Danmarks eneste kvindelige bryggeriejer. Sådan fortsatte det indtil 1950, hvor hun døde, 86 år gammel. Syv år forinden var hendes bror Lars Olsen død, og datteren Kirsten Kjeldgaard stod nu alene med den gamle familievirksomhed, hvor produktionen gradvis var blevet nedtrappet.

Som en god og trofast medhjælp med ansvar for selve ølbrygningen havde hun Anton Graun Larsen, som var hendes medarbejder i 35 år.

I mange år levede mindet om den gamle Kathrine Kjeldgaard, der af byens folk kærligt blev kaldt Ølmutter eller Mulden. Hun havde været i besiddelse af et stort socialt engagement og hjalp – ofte ganske ubemærket – sine medmennesker, der var dårligt stillet.

Kirsten Kjeldgaard var meget udadvendt, humoristisk og selskabeligt anlagt. Via de omrejsende teatre, der besøgte Fjerritslev Kro i begyndelsen af 1900-tallet, stiftede hun bekendtskab med teaterverdenen, og i sin tid i København tog hun læsetimer hos en skuespiller.

Hjemme i Fjerritslev blev hun en fast del af byens selskabs- og kulturliv. Hun var altid med, hvor der skete noget, og hun elskede selv at arrangere noget for andre. [9]

Da Kirsten Kjeldgaard og hendes forældre flyttede ind i Bryggergaarden i 1897-98, udlejede de to stuer på førstesalen mod øst for at få et tilskud til økonomien. Men efter nogle år med skiftende lejere tog bryggerfamilien hele førstesalen i besiddelse med dagligstuer, soveværelser og køkken.

Familiens originale møblement, bøger, malerier, porcelæn og nips står der endnu og vidner om svundne tiders hverdags- og selskabsliv. Mange vil helt sikkert forbinde et besøg i bryggerhjemmet med tv-serien Matador!

Det blev dog for besværligt med køkken på første sal, og i stedet blev madlavningen foretaget i et lokale bag den lille ølbutik i stueetagen.

Der var livlig trafik ud og ind, dels af naboer, familie og venner, dels af kunder, der holdt ind for at forfriske sig med et krus øl efter køreturen på de støvede veje. Også byens børn fandt det spændende at løbe rundt i bryggeriet.

Bryggeriets hestevogn – og senere lastvogn – var en fast del af det pulserende liv på gaden og i omegnen af Fjerritslev, når der skulle leveres øl til den faste kundekreds. Bryggerhesten havde sin stald i en sidebygning til bryggeriet, hvor der senere blev indrettet garage til lastvognen. Her står den blåmalede Opel Blitz årgang 1948, som stadig kommer ud at køre ved særlige lejligheder.

Efter P. Kjeldgaards død i 1919 blev den store gæstfrihed, som kendetegnede hjemmet, indskrænket en del. Men mor og datter fortsatte deres deltagelse i byens liv og inviterede også selv til middagsselskaber på kroen lige overfor Bryggergaarden.

Kirsten Kjeldgaard havde stor sans for historien, og efter moderens død i 1950 blev det mere og mere vigtigt for hende at bevare såvel mindet om sine forældre som bryggeriets og bryggerhjemmets specielle historie og atmosfære.

Med sin udadvendte indstilling til byens befolkning begyndte hun i midten af 1950’erne at arrangere julestue i den gamle maltkælder, og fra omkring 1963 blev der i samarbejde med Fjerritslev Handelsstandsforening skabt en tradition med servering af stuvet hvidkål med koldt og varmt hvidtøl den sidste weekend før jul. Denne elskede juletradition holdes stadig ved lige og trækker hvert år hundredvis af gæster til bryggerkælderen.

På sine ældre dage blev Kirsten Kjeldgaard malet af kunstneren Ingeborg Thygesen fra Thorup Strand med husets kat på skødet. Mange husker stadig den høje og ranke dame, ikke mindst når hun gik og hyggede sig med at fodre sine høns i bryggeriets gård.

Efter en vedvarende nedgang i produktionen og af hensyn til alder og helbred valgte Kirsten Kjeldgaard at stoppe ølbrygningen i 1968. Hun var på dette tidspunkt langt fremme med tankerne om et kombineret bryggeri- og egnsmuseum og stod selv for indsamlingen af mange genstande, der kunne supplere bryggeriets eget interiør.

Kirsten Kjeldgaard blev boende i Bryggergaarden indtil kort før sin død i sommeren 1982, knap 92 år gammel.

Hun havde lykkeligvis testamenteret hele sit hjem med alt inventar til Brygger P. Kjeldgaards Familiefond, som i dag ejer de unikke bygninger.

Året efter blev der dannet en museumsforening til at stå for etableringen af Fjerritslev Bryggeri- og Egnsmuseum, som nu danner rammen om Nordeuropas bedst bevarede landbryggeri.