Lidt om Fjerritslev anno 1914

Af Redaktør Mart. Nørgaard

Skønt Fjerritslev af Navn at dømme rimeligvis hører med til den Gruppe af Landsbyer, der skriver sig fra et meget tidligt Tidspunkt i Historien, gaar dens Historie dog ikke langt tilbage. Gaar man blot en Menneskealder tilbage i Tiden, havde Byen kun en ganske ringe Størrelse og var saa at sige uden nogen som helst Betydning. Den laa ved Hovedlandevejen mellem Aalborg og Thisted, havde en Postekspedition og en gammel privilegeret Kro, dermed var næsten alt sagt. Dens Udseende var den ganske almindelige Landsbys og den mindede i ingen Henseende om den lille ”Han Herreders Hovedstad”, den siden er blevet til.

Egnens centrum var Kettrup. Her laa Herredskontoret, Apoteket og Sparekassen. Her boede Distriktslægen, Sagføreren og Herredsfuldmægtigene. På rigtig gammeldags Vis boede disse Mænd ligesom Præsterne mange steder på almindelige Gaarde og udmærkede sig ofte som kyndige Agrarer. Hvis Aalborg-Banen, der åbnedes i 1896, havde faaet sit endemaal i Kettrup, hvad der vel i mange Maader vilde have været det rimeligste og naturligste, vilde Fjerritslev sikkert den dag i dag have ført den beskedne Landsbytilværelse, som havde været Byens igennem saa mange Hundrede Aar.

Nu kom banen imidlertid til Fjerritslev, og Byen kom derved ind i en Udvikling saa rivende, at den næsten kan kaldes Amerikansk. Handel og Haandværk blomstrede op, Apoteket, Distriktslægen, Sparekassen, Sagføreren og slutteligt også Herredskontoret flyttede hertil. Der oprettedes Bank og Realskole. Byen  fik sin egen Avis, og et usædvanlig livligt Byggeri tog fart. Grundene steg stærkt i Værdi, og der spekuleredes meget med dem. Siden kom Thisted-Banen. Der ytredes fra flere hold frygt for, at den skulle skade Byen, men det blev saa langt fra tilfældet, at den netop aabnede byen for et stort opland, ogsaa mod Vest. Noget lignende vil sikkert blive Tilfældet med den Aggersund-Bane, som just i denne tid er saa aktuel. Byen har nu vundet, et betydeligt forspring og ved dygtig Handels- og Haandværkerstand skabt sig en Position, der er vanskelig vil blive rokket.

Kaster man et Blik paa vore Dages Fjerritslev, vil man finde, at Byen i mange Maader minder snarere om en lille Købstad end om Landsbyen. Den er, efterhaanden blevet ret tæt sammenbygget, og medens der tidligere byggedes i temmelig grim ”Stil”, har der i de senere Aar begyndt at rejse sig Bygninger som synes at tyde paa, at en kønnere og mere stilfuld Byggmaade er ved at hold sit Indtog. Det nye Herredskontor er saaledes opført i meget smuk stil og ligger malerisk, om end noget afsides i Byen. Ogsaa Han Herreders Sparkasses Bygning og det ny Posthus kan fortjene at nævnes sammen med adskillige private Bygninger, som behageligt afviger fra tidligere arkitektoniske Uhyrligheder. For resten maa man dog ikke glemme, at det ikke blot var i Fjerritslev, men overalt, man gennemgaaende byggede ret grimt og idéforladt for nogle Aar siden.

Fjerritslev er som sagt på en Maade blevet Han Herreds Hovedstad. Før rejste man til Aalborg eller Thisted , naar de store indkøb skulle gøres, nu rejser man til Fjerritslev. Her findes Jurisdiktioner og Sagførerne, den store Sparekasse og Banken. Her holdes Markeder og Aarets store Dyrskue. Her holdes tillige store møder, og her har endelig Egnens Forlystelsesliv sit Brændepunkt.

Ikke blot er her jo fast Biografteater, men mange teaterselskaber gæster hvert Aar Byens Scene på Afholdshotellet, som har en stor og nydelig dekoreret Sal. Mange Berømtheder har vist deres Kunst her. At der ligeledes afholdes mange koncerter og fortrindelige Foredrag, som samler Egnens Folk, siger sig selv.

I øvrigt gæstes Byen navnlig i Sommertiden ogsaa af mange fremmede. Den hyggelige gamle Gæstgivergaard, der for faa aar siden blev nymonteret og restaureret, har ofte ondt ved at tage mod de mange fremmede på rigtige ”Svinkløv Dage”, naar Vogntog der tæller hundreder, gør Holdt på Ud- eller Hjemturen.

Byen har to Foreninger: Haandværkerforeningen og Borgerforeningen, der ofte optræder samlet, hvor det gælder selskabelige Formaal, eller hvor Byens Interesser kræver det.

Byens Borger har lært, at Enighed gør stærk. Og der har i de senere Aar i Byen været en glædelig Enighed, som har bevirket, at ret store Spørgsmaal er blevet løst paa bedste vis. Saaledes blev hele det store Kirkespørgsmaal bragt til smukkeste løsning, og på samme Maade fik byen sit eget moderne Elektricitetsværk.

Ogsaa udstillinger, Sport og mange andre tiltag er blevet støttet ubetinget af  Borgerne gennem Foreningerne, der har bevirket den kraftige udbygning af Byen og Egnen.

Dette forord blev skrevet af Redaktør Martin Nørgaard, som indlæg i kataloget for  Herredsudstillingen i 1914, kort tid før første verdenskrig brød ud.

Efter krigen var verden blevet en anden og byens udvikling fortsatte uformindsket.
FORSIDE | BRYGGERIMUSEET | EGNSMUSEET | BRYGGERIETS HISTORIE | FJERRITSLEV 1914 | LINKS